Blev nysgerrig på hvilke operativsystemer folk på feddit.dk benytter sig af. I følge Wikipedia bruger 69% Windows, 17% macOS, chromeOS 3.2% og 2.9% Linux.
Jeg bilder mig ind at folk på feddit.dk generelt bekymrer sig mere om privatliv end baggrundsbefolkningen, og formentlig også er mere nørdede. Afspejler dette sig mon i valg af OS?
Jeg bruger linux mint. Før det brugte jeg ubuntu. Er lidt nysgerrig på at prøve red hat, da den modsat Debian, som Mint og Ubuntu udspringer af, er udviklet af et stort, kommercielt firma. I hvertfald siden 2018, hvor IBM købte red hat.
Da jeg ikke skaber det store indhold der kræver specialt software, behøver jeg ikke Windows eller macOS. Så kører faktisk linux som det eneste OS ( på min PC, telefonen kører Android ).
Grunden hertil er at jeg synes ideologien om åbent software er virkelig genial. Og føler samtidig at jeg går mere fri for indsamling af privatlivsdata, frem for hvis jeg fx brugte Windows, hvilket jeg også er stor fan af. Dette, samt at jeg som ung også var nysgerrig på open source og mere nørdede alternativer, er årsagen til at jeg i dag kører linux. Og well, jeg har heller ikke rådighed til kraftigt HW der kan køre Windows flydende.
Hvis du er bekymret for dit privatliv, så håber jeg ikke, du kører en almindelig Android-version på telefonen, medmindre du holder det mest personfølsomme på computeren. Der findes selvfølgelig alternative android-versioner, men du var ikke så specifik i din beskrivelse - og desværre er telefonerne vel snart den mest personlige computer for de fleste.
Nå, men hvad kører der her? Mildest talt et sammensurium. Jeg har to installationer af EndeavourOS på ældre hardware (2010 MacBook Pro og en Asus K56CB). Jeg har to maskiner med hhv. ZorinOS Core og Lite. Zorin er den mest problemfrie installation jeg har prøvet af noget som helst til ikke-kreativ hjemmebrug. Alt har virket ud af æsken på min desktop, og da jeg først fik tæmmet UEFIen i den bizarre Acer 2-i-en, som jeg lagde Lite på, virkede alt også upåklageligt der (den maskine kan virkelig ikke lide at installere noget som helst andet end Windows og bruger 32 bit UEFI til en 64 bit maskine).
Jeg har også en PPC Mac Mini med MorphOS 3.18 og en Mac Mini Server med Haiku OS nightly. Dertil kommer en arbejdslaptop med macOS og en M1 Mini, som også kører Ventura og primært er server. Der er også en Pi, der kører sin debian-variant, men den laver ikke så meget andet end HomeAssistant lige nu. Jeg har også et par Win 11-maskiner, der primært bruges til spil eller at understøtte anden hardware (f.eks. små værktøjer til firmwareopdatering, der kun findes i Win-versioner).
er desværre ikke alt for god til at få rooted mine telefoner længere. Der findes nogle forskellige custom roms til pixel telefoner ( som jeg har ), som også tillader at man bruger googles egne apps. Dette er vigtigt pga kamera appen. Det er ikke hardwaren der gør at pixel har et godt kamera, det er softwaren.
Jeg synes også det tricky er, at man så skal stole på endnu mindre, ukendte udviklere. De har ikke længere Googles bevæggrunde til at snage, og de fleste er sikkert fine i kanten, men det er nærmest umuligt at sætte sig ind i som slutbruger - og relativt let at tage et build og tilføje noget, som kører under radaren og er en del af custom ROMen. Jeg er bange for, at de ikke får den samme opmærksomhed af sikkerhedsfolk som udgivelser fra Google/Apple/Samsung osv.
Hvad bruger du, hvis ikke du bruger Android? 😊
iOS. Så længe det varer. Det har været en dårligere og dårligere oplevelse de seneste år, selv om der på den anden side er låst mere op for ting som automatisering og sikkerheden er skruer yderligere i vejret. Jeg har været ved at kigge lidt på de forskellige alternativer som Linux og af-googlet Android, men umiddelbart har jeg ikke fundet en rigtig god løsning endnu. Jeg ville ønske, at de Linuxbaserede telefoner var lidt længere fremme i brugbarhed, men baseret på de oplevelser jeg læser om fra ejere af dem, virker de mere som devkits end produkter, der er klar til at køre.