I Tyskland har den politiske situation intensiveret sig dramatisk. Den tyske kansler, Olaf Scholz, afskedigede finansminister Christian Lindner, leder af det liberale FDP, under en tv-udsendelse. Lindner svarede hurtigt igen og kritiserede Scholz for ikke at have styrken til at lede landet. De Grønne, som er en af regeringens koalitionspartnere, støttede Scholz, og Lindner blev udpeget som syndebuk for regeringens sammenbrud. Scholz annoncerede, at regeringen ville fortsætte som en mindretalsregering frem til januar 2025, hvorefter der vil blive afholdt en tillidsafstemning, som kan føre til tidlige valg i marts.

Denne politiske krise er en konsekvens af de dybe ideologiske forskelle mellem de tre partier i den såkaldte trafiklysregering, som blev dannet i 2021. Uenighederne blev især tydelige efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor der opstod intern splid om, hvordan Tyskland skulle reagere, herunder spørgsmålet om at sende militær støtte til Ukraine.

I lyset af den nuværende krise kræver oppositionen, ledet af CDU, tidlige valg, da de mener, at regeringens beslutninger er respektløse overfor den tyske befolkning. Den nyeste meningsmåling viser, at kun 15% af tyskerne er tilfredse med regeringen. Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, har erklæret sig klar til at opløse parlamentet og udskrive valg.

  • farsinuce@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    5 days ago

    Krydser fingre for en hurtig process og at kunne stå med en ny tysk regering inden midt januar 2025

  • SorteKanin@feddit.dkM
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    5 days ago

    kun 15% af tyskerne er tilfredse med regeringen

    Wow og jeg troede vi var utilfredse i Danmark. Det er jo ekstraordinært lavt.

  • Underbroen@feddit.dkOP
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    arrow-down
    1
    ·
    5 days ago

    Jeg ved godt, at det er endnu en international nyhed (er der behov for et specifikt forum for internationale nyheder?), men jeg synes det er vildt, så meget den udvikling i Tyskland har stået i skyggen af det amerikanske valg. Det har vel i det store hele større indflydelse på EU og på Danmark, at Tyskland bliver rystet så voldsomt politisk.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      5
      ·
      edit-2
      5 days ago

      (er der behov for et specifikt forum for internationale nyheder?)

      Ikke lige nu, men det kan man måske oprette en dag hvis behovet melder sig. Men jeg synes stadig dette fællesskab bør være nyheder af alle slags.

      Som @EvilCartyen@feddit.dk siger så er det væsentlige ved Feddit.dk at sproget er dansk, ikke at indholdet handler om Danmark. For min skyld kunne du lave indlæg om og diskutere Argentinas indenrigspolitik (bare som et tænkt absurd eksempel) hvis du ville, bare det foregår på dansk.

    • EvilCartyen@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      4
      ·
      5 days ago

      Så vidt jeg husker er det meningen feddit skal være et dansksproget forum, ikke kun et forum for nyheder fra DK.

      Synes det ser spændende ud i Tyskland, den nuværende koalition var decideret handlingslammet, det kan vel kun blive bedre.

      • Underbroen@feddit.dkOP
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        arrow-down
        1
        ·
        5 days ago

        Helt sikkert, men er der behov for et internationale nyheder forum under Feddit-paraplyen? Eller er det ligegyldigt, bare det er nyheder?

        Jeg ved ikke om en undertalsregering vil være mindre handlingslammet. Det bliver nok til et mistillidsvotum til januar og siden et nyvalg, som CDU støttet af AfD kommer til at tage, hvis CDU tør lege med AfD. De næste par år vil være præget af handlingslammelse, hvis man prøver at gå uden om AfD, som nok kun vokser.

        • President_Pyrus@feddit.dkM
          link
          fedilink
          arrow-up
          2
          ·
          edit-2
          5 days ago

          Jeg har længe ment at Tyskland og andre europæiske lande har begået en stor fejl, ved ikke at ville samarbejde med den yderste højrefløj, som vi jo har gjort i 30 års tid med DF. Vi har rent faktisk samarbejdet med dem og hørt deres bekymringer, hvilket har resulteret i at vi anerkender problemerne, og delvist har fået bugt med dem.

          Havde vi ikke gjort det dengang, så er jeg sikker på at Danmark i dag havde lignet Sverige, med heftige bandeproblemer og Sverigedemokraterna er kæmpestore.

          Edit: Og ja, jeg tror at det bedste for Tyskland nu er en CDU/CSU ledet regering, men jeg er så også temmelig biased på det punkt.

          • Underbroen@feddit.dkOP
            link
            fedilink
            arrow-up
            3
            arrow-down
            1
            ·
            5 days ago

            Jeg køber ikke det narrativ. Hvorfor skulle vi være Sverige, som helt tilbage til 1970erne har haft en markant anden indvandringspolitik end Danmark? Hvorfor kunne vi ikke være Nederlandene, Tyskland, Norge eller Finland? Bevares, de har også problemer, men af en anden karakter. Det er en interessant misforståelse, som højrefløjen gerne vil puste til. Vi anerkender problemer og bruger det til at skabe ikke-eksisterende problemer. Vi deler en dansk befolkning ind i 1, 2, 3, 4, generationsindvandrere og skaber en øget social ulighed på baggrund af kategorier, som spiller ind i højrefløjens retorik. Venstre og Konservatives fuldstændige knæfald for DF post-2001 og socialdemokraternes senere co-opting af DF politik har ført Danmark alt alt alt for langt den anden vej. Det betyder ikke , at jeg plæderer for svenske tilstande eller ukritisk indvandring, men det miljø, der er skabt, hvor man altid kan slå på fremmede i Danmark, hvis man mangler noget at gå til valg på, hjælper ikke med at skabe et bedre, rigere eller mere lige samfund. Tværtimod. Men det er nok også den økonomiske højrefløjs ønske.