Lidt for click-bait-y overskrift, men interessant problematik og forskning.
Artiklen beskriver den voksende interesse for MDMA-assisteret terapi i Danmark og globalt, især for behandling af PTSD og andre dybtliggende traumer. MDMA, kendt som et party-drug, anvendes her i kontrollerede terapeutiske sessioner for at hjælpe patienterne med at konfrontere og bearbejde deres traumer. Stoffet er ulovligt i Danmark, hvilket tvinger både patienter og behandlere til at operere i et undergrundsmiljø.
Forskning viser lovende resultater, især i USA og Australien, hvor stoffet er blevet lovliggjort til terapeutisk brug for PTSD-behandling. MDMA frigiver serotonin og oxytocin i hjernen, hvilket gør det lettere for patienter at nærme sig traumer uden angst og panikreaktioner. Dette kan potentielt revolutionere psykiatrien, som i øjeblikket finder almindelig samtaleterapi utilstrækkelig for de mest alvorlige PTSD-tilfælde.
Men i Danmark er Lægemiddelstyrelsen forsigtig, idet de påpeger behovet for mere forskning om stoffets virkninger og bivirkninger på lang sigt. Diskussionen om MDMA-assisteret terapi afspejler en bredere interesse i alternative behandlingsformer, hvor nogle oplever, at disse kan tilbyde en mere holistisk og spirituel tilgang sammenlignet med det etablerede sundhedssystem.
Jeg har ikke været i decideret MDMA-terapi, men jeg har haft en virkelig positiv oplevelse med stoffet og har tænkt mig at prøve det igen. Jeg tog det sammen med nogle gode venner jeg har kendt i mange år, og det er ret vildt hvor mange ting man pludselig kan tale om med hinanden når den sædvanlige angst for at tale om svære emner er slukket.
Som decideret medicinsk behandling synes jeg at det er meget fornuftigt at man går forsigtigt frem, da man selvfølgelig skal sikre sig at den ordinerede behandling ikke skader. Når det er sagt, så er det også en afvejning, og i meget svære tilfælde af langvarige psykiske lidelser hvor anden behandling er fejlet, da ser jeg ingen grund til at være tilbageholdende med at prøve alternative behandlinger som MDMA eller psykedelika fordi man ikke har undersøgt de langvarige effekter helt til bunds. Jeg har selv et nært familiemedlem der er gået bort som følge af anoreksi, og jeg fortryder stadigvæk i dag at vi ikke forsøgte os med at opsøge en form for psykedelisk terapi, og jeg ville ønske at det havde været et lovligt tilbud nu da psykiatrien alligevel havde spillet totalt fallit og ikke var i stand til at hjælpe.
Som rekreativt rusmiddel synes jeg at MDMA og en lang række andre rusmidler burde legaliseres indenfor nogle rimelige rammer hvor de selvfølgelig ikke bare skal udleveres frit til børn og unge, men hvor voksne myndige personer kan erhverve det.
Jeg kan forresten også anbefale den her livsbekræftende episode af “Psychoactive” hvor et ældre ægtepar fortæller om hvordan de jævnligt tager MDMA sammen, og hvilke positive effekter det har for dem og deres forhold til hinanden: https://www.iheart.com/podcast/1119-psychoactive-84544756/episode/charley-shelley-wininger-on-healthy-107506161/
Den anvendelse de har kan nok ikke siges at falde under terapeutisk brug, for de tager det ikke fordi de som sådan har nogle psykiske problemer som de skal have behandlet. Men der er ingen tvivl om at stoffet tilfører noget positivt til deres liv, og det synes jeg er en vigtig pointe at få frem i en tid hvor vi synes at have travlt med at forbyde alt der kan være forbundet med en sundhedsrisiko, uden at tage hensyn til de positive effekter folk ellers får ud af det.
Tak for dit indlæg. Det kunne måske give mening at begynde at tage mere radikale behandlingsformer (=ulovlige i dag) i brug hvis normale behandslingsformer ikke virker til folk med psykiske problemer i en sådan omfang at de er i livsfare eller ikke kan fungere i en hverdag. Selvfølgelig stadig noget som er grundet i en form for videnskab. Som du siger, så har man ikke lige så meget at miste i det scenarie. Jeg ville skrive under på det borgerforslag.
Har aldrig forstået hvorfor den etablerede lægevidenskab tilsyneladende tager afstand fra kemi der i første omgang blev designet som euforiserende stoffer. Der skal selvfølgelig være videnskabeligt belæg for virkninger og bivirkninger før noget tages i anvendelse. Men det virker til at stoffer som hash og MDMA har svært ved at finde vej ind som godkendt lægemiddel. Euforiserende svampe er dog en undtagelse.
Der er nok nogle forskere, der ikke vil røre det med en ildtang, men som jeg forstår det, så er det pga lovgivning, at forskere ikke gider/kan
Hvis et stof er ulovligt, så er der sygt meget adminstration og ekstra omkostninger forbundet. Oven i det kommer, at det formentlig kan være svært at få igennem etiske komitéer. Og oven i alt det ligger der lidt et catch-22 problem: hvis stoffet er ulovligt til medicinsk forbrug, hvorfor så undersøge det? Det må alligevel ikke bruges til medicin, så der er ikke så mange, der gider funde forskningen i det
Det vender nu om dage da lovgivning rundt omkring i verden bliver løsnet, men det tager lang tid før gode, solide forskningsresultater kan genereres.
Derudover er der ikke sket en skid nyt indenfor psykiatrien de sidste mange år. Man finder engang imellem på en ny diagnose som tilføjes, men hvad angår behandling så er man ekstremt konservativ, og der er en vis modstand mod at tænke nyt og holistisk. Det er i hvert fald hvad jeg hører fra en i min familie der har været i faget hele sit liv.
Som én, der ikke har direkte kontakt med psykiatrien, men bevæger sig i forskningens verden, så tror jeg også “bare”, det er fordi menneskets hjerne er sygt kompleks og mega svær at kurere. Jeg misunder ikke dem, der forsker i psykiatriske præparater, men jeg er taknemmelig for, at de gider!
En af mine naboer gik en gang med en drøm om at dyrke medicinsk hamp (eller også var det hamp til tekstil, reb, isolering osv ), men endte med at droppe det pga for mange regler og bureaukrati. Mon ikke samme fænomen gør sig gældende hvis man professionelt undersøger ulovlige euforiserende stoffer.
Kom lige i tanke om at medicin mod ADHD i mange tilfælde faktisk er amfetamin, hvilket gjorde mig nysgerrig og fik mig til at google lidt:
Der findes en bekendtgørelsen om euforiserende stoffer: som i følge syddansk universitet inddeler euforiserende stoffer i kategorier.
• Liste A omfatter stoffer, der ikke må forefindes her i landet (cannabis, kat, heroin, opium, lsd). • Liste B, D OG E omfatter stoffer, der kun må bruges til medicinsk og videnskabelig brug (fx amfetaminer, MDMA, psilocybin). • Liste C omfatter stoffer, der kun er omfattet af loven, hvis de ikke er tilberedt som farmaceutiske præparater (fx kodein).MDMA er altså godkendt til medicinsk og videnskabelig brug.
Yes, det tror jeg bestemt, at du har ret i. Jeg ved med sikkerhed, at ulovlige stoffer er irriterende at benytte som kemiker. De koster voldsomt meget ekstra at købe. Du kan f.eks. købe heroin fra Sigma-Aldrich - kun 224kr for 1 mg! Men så er det også 98% rent. Og så er der en masse papirarbejde når man køber det og hver gang man skal anvende det. Jeg mener endda, at der skal være mindst to til stede, så den ene kan bevidne, at den anden kun tager den mængde de skal bruge (er lidt usikker på dette).
Min pointe om catch-22 er nok ikke helt korrekt givet, at MDMA er godkendt til medicinsk brug. Jeg tror dog stadig det er besværligt at bedrive forskning med det selvom det i praksis er lovligt
Men det lyder til, at der også klart er en inerti indenfor feltet. Information ser ud til at have en spændende artikel fra 2022 som jeg endnu kun har skimmet: https://www.information.dk/moti/2022/12/ecstasy-molly-ptsd-medicin-historien-the-love-drug-maaske-kan-hele-psykiske-saar
Hmmm… Synes den er lidt svær. Altså det er vel afhængighedsdannende? Er der en chance for at man fortsætter sin terapi længere fordi man vil have det næste fix? Er det muligt at stoffet bare får folk til at have længere forløb med hyppigere samtaler og det i virkeligheden bare er det der gør at det virker bedre end terapi uden stoffet?
Tja, hvis det virker så virker det 🤷
MDMA har en ret lav risiko for at skabe afhængighed sammenlignet med andre stoffer som f.eks. metamfetamin. Du binger det ikke i en længere periode som ellers er sådan man typisk opbygger en afhængighed af stimulanser, for det er ret vanskeligt at være funktionel imens. Du opbygger også hurtigt en tolerance så efterfølgende doser har en mindre effekt, og det tager relativt lang tid (måneder) før du er tilbage til baseline.
Når det er sagt, så er der selvfølgelig også eksempler på at folk tager det alt for ofte, f.eks. hver weekend, og at de opbygger en psykisk afhængighed af det. Men fysisk afhængighed er der ret lille risiko for, og følger man et terapeutisk forløb med lange pauser imellem vil jeg også mene at risikoen for at opleve psykisk afhængighed er ret lille.
Interessant, tak for svar og din anden kommentar, den er meget informativ :)
Jeg er absolut ikke ekspert, men jeg mener ikke MDMA er afhængighedsskabende. Det Amerikanske Addiction Center skriver følgende:
However, a number of other professional sources and research studies suggest that while tolerance for ecstasy does most likely develop, chronic use of the drug does not result in a significant withdrawal syndrome. Without a significant withdrawal syndrome that is formally recognized, it is questionable whether or not an individual can develop physical dependence on ecstasy.
Der bør naturligvis forskes mere i effekterne og bivirkningerne, men det skader næppe at være mere åbensindede end de danske myndigheder er i skrivende stund (som @dolle, der ved mere om emnet, også advokerer for)
